| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |
Vi er efterhånden ved at kunne indskrænke denne dagbog til ikke ret meget. I dag kørte vi 133 km. fra Frankrig til Belgien og vi brugte eftermiddagen på at læse vores bog færdigt.
Den lidt længere udgave er, at vi vågnede op til dejligt solskinsvejr, men solen bagte ikke helt så meget her nord for Alperne. Vi tillod os at være lidt langsommelige med morgenritualerne og Marie fandt den lokale bager. Nu skulle vi have croissanter, mente hun. Hun var dog så klog, at hun vendte tilbage med en croissant og et overordentlig lækkert franskbrød. Så kan de altså godt bruges til noget, de franskmænd :)
Før vi kørte fra den lille landsby, besøgte vi et lokalt brasserie/bryggeri Ardwen, der så ud til at have nogle spændende øl på hanerne. Men det var lige tidligt nok, at smage på øl, så vi købte en flaske af hver af de øl, som de havde i butikken. Så kunne vi lave vores egen lille ølsmagning senere.
Marie ville gerne til byen Chimay i Belgien. Så vi satte GPS’en til at finde derop og vi kom også lige forbi klostret, hvor de brygger den verdensberømte øl af samme navn. Her var vi også i 2015, så vi fortsatte ufortrødent mod byen. Vores camper-app viste os til en kommunal campingplads, hvor det kostede 5 euro at parkere for natten. Da vi kom til pladsen, kunne vi konstatere, at her havde vi også været i 2015. Damn, at vi begge havde glemt det.
Nå, så måtte der lægges nye planer og vi havde begge øje på en mellemstor by Charleroi, der ligger mellem Chimay og Bruxelles. Så efter en hurtig skive rugbrød med leverpostej, satte vi kurs mod Charleroi. Undervejs forsøgte jeg at få et billede af, hvad det var for en by. Jeg havde i mit stille sind glædet mig til at sidde med et glas belgisk øl og konstatere, at efter tørke kommer regn. Forstået på den måde, at nu havde vi gjort en del anstrengelser, for at finde noget godt italiensk øl. Det havde været næsten umuligt. Men i Belgien viste vi, at vi var kommet til slaraffenland, hvad godt øl angik.
Men den eneste parkeringsplads, vi kunne finde i Charleroi lå et godt stykke uden for centrum, så vi opgav at kigge nærmere på byen. Parkeringspladsen lå lige ved et stort museum for glas og minedrift. Det tiltalte ikke mig så meget, da det meste nok ville være på fransk/hollandsk. Vi var nok også mere interesserede i at høre afslutningen på vores kriminalhistorie “Skrig under vand”.
Solen skinnede stadig, men der var ikke meget varme udenfor, så vi forskansede os i camperen, hvor jeg læste op af bogen. Det blev lige lovlig spændende og selv om det blev så mørkt, at det var svært for mig at læse, så tændte vi lys og bogen sad helt oppe under lampen. Så gik det - og vi blev færdige med bogen.
Så var klokken også blevet mange og vores maver skreg på aftensmad. Heldigvis stod menuen på Carbonara (igenigen). Det er pokkers hurtigt lavet - og det smager vildt godt!
Vi var i dialog med Lene og Paul, der var på vej på påskeferie. De vaklede lidt mellem Sydtyskland og Belgien/Holland. Mens vi læste det sidste af bogen, drog de hjemmefra og de vaklede stadig. Vi fortalte dem om vores planer - og de fik diskuteret færdigt, mens de holdt i kø et sted. De ville komme ned til os. Lækkert!
Så skulle vi lige have aftalt et sted at mødes. Mechelen blev stedet. Vi havde aldrig holdt på den officielle camperplads i byen, men den lå godt for banegården og dermed let adgang til Bruxelles og Antwerpen.
Klokken var 22, før alle de praktiske gøremål var overstået. Nu kunne vi begynde at planlægge et par dage i Bruxelles, Antwerpen og selvfølgelig Mechelen :)
| Forrige dag | Oversigt | Næste dag |